Af David Andersen - 15/11-17 10:04

Fans i chok: Pikachu taler for første gangFans i chok: Pikachu taler for første gang

Se klippet: Den elskede Pokemon Pikachu efterlader en hel biografsal i chok, da den pludselig taler engelsk til Ash.

storybild

Enhver fan af Pokemon-universet har vænnet sig til, at de japanske væsener (på nær Meowth) ikke kan tale menneskesprog - udover måske at sige deres eget navn.

Det bliver der imidlertid lavet om på i den nye film 'Pokémon the Movie: I Choose You!', hvor Pikachu pludselig taler til Ash.

Buzzfeed har optagelser fra en premierefremvisning, hvor publikum bryder ud i gisp og ukvemsord, da den nuttede Pokemon med skinger stemme og på engelsk siger 'Jeg vil altid være nær dig' til træneren Ash.

Se videoen her:

Kvinden, der lægger stemme til Pikachu i den nye film, Kate Bristol, var selv til stede til premieren, og hun nød oplevelsen, selv om reaktionerne var noget blandede.

»Det var hysterisk morsomt at være i biografen sammen med resten af skuespillerne og høre publikums reaktion som et kæmpe, kollektivt 'HVAD?' Personligt gjorde jeg mit bedste for at kopiere (den japanske skuespiller) Ikue Otani, for hun er mesteren«, siger Kate Bristol til The Guardian.

Hvis man vil have ansigt på Pikachus stemme, så er det Kate til venstre på billedet herunder:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx