04/01-18 08:08; Opdateret: 04/01-18 09:38

Sygeplejerske anklaget for svigt i dødssag fra Nykøbing FSygeplejerske anklaget for svigt i dødssag fra Nykøbing F

Efterforskning mod drabsforsøgsdømt sygeplejerske fra Nykøbing har ført til anklage af ny sygeplejerske.

Nykøbing F. En sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus er blevet anklaget for ikke at have reageret på en stribe mistænkelige oplysninger, som hun modtog om den senere drabstiltalte Christina Aistrup Hansen.

Aistrup Hansen blev frifundet for drabsanklagerne, men dømt for drabsforsøg mod fire patienter.

Der er i den nye sag tale om en overtrædelse af paragraf 75 i den såkaldte autorisationslov for sundhedspersonale.

Overtrædelser af den karakter straffes typisk med bøde. Men i særligt grove tilfælde kan fængselsstraf komme på tale.

I anklageskriftet fremgår det ikke, om man vil kræve bøde- eller fængselsstraf. Til gengæld står der, at man vil have frakendt hende retten til at have ledelsesbeføjelser som sygeplejerske.

Advokat Thomas Hess-Petersen er forsvarer for sygeplejersken. Han ønsker ikke oplyse, hvordan hun forholder sig til anklagerne.

- Jeg har ingen kommentarer til sagen overhovedet, ud over at der er nedlagt navneforbud, siger han til Ritzau.

Sygeplejerskens nærmere forbindelse til Christina Aistrup Hansen er vanskelig at beskrive uden at overtræde det nævnte navneforbud, som Retten i Nykøbing Falster nedlagde i sagen 2. januar.

Forbuddet gør det ulovligt at komme med oplysninger, som kan identificere sygeplejersken. Dermed er det ikke tilladt at komme ind på, hvilken stilling hun har været ansat i.

I anklageskriftet er der nævnt fem punkter, hvor den tiltalte sygeplejerske skulle have svigtet sit ansvar ved ikke at følge op på information.

For det første fulgte hun ikke op på en mistanke om, at Aistrup Hansen havde givet en døende patient medicin, som ikke var ordineret.

Derudover reagerede hun ikke på, at hun modtog en såkaldt nålespand med "Heparin-ampuller", som sjældent blev brugt på den pågældende afdeling.

To gange fik den tiltalte oplysninger fra medarbejdere om, at de nærede mistanke til Aistrup Hansen. I det ene tilfælde gik mistanken konkret på, at Aistrup Hansen skulle have slået en navngiven patient ihjel.

For det femte fulgte den tiltalte sygeplejerske ikke op på og orienterede sin ledelse om, at antallet af akutte situationer på afdelingen faldt, da Aistrup Hansen stoppede.

Sagen mod Christina Aistrup Hansen begyndte 1. marts 2015. Her blev hun anholdt efter en nattevagt på sygehuset, hvor to patienter døde. En tredje havde været tæt på. Siden blev hun sigtet for at have dræbt en fjerde patient.

Sagen fik et noget usædvanligt forløb, da Christina Hansen i byretten blev idømt en livstidsstraf for tre drab og et drabsforsøg.

Med indsprøjtninger indeholdende morfin og Stesolid tog hun livet af tre ældre mennesker, lød det i rettens præmisser. En fjerde overlevede med nød og næppe.

Men i Østre Landsret blev der sået tvivl om sammenhængen mellem indsprøjtningerne og dødsfaldene. Det kunne ikke bevises med sikkerhed, at der var en sammenhæng, lød det.

Derfor frifandt retten Christina Aistrup Hansen for anklagerne om drab. Til gengæld blev hun dømt for drabsforsøg på de tre, som altså var døde. Straffen blev derfor nedsat fra livstid til 12 års fængsel.

Sagen mod den nye sygeplejerske bliver indledt ved Retten i Nykøbing Falster 8. marts.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk popstjerne kæmper med indre...
bt.dk
Topadvokat advarer efter særlig dom:...
bt.dk
Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
33-årig YouTube-stjerne er død
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx