02/09-17 16:53

Mand er død efter soloulykke på motorvej nær SmørumMand er død efter soloulykke på motorvej nær Smørum

Politiet arbejder på at identificere mand, der er omkommet ved en ulykke på Frederikssundmotorvejen.

Smørum. En mand er død, efter at han lørdag kørte galt på Frederikssundmotorvejen. Det oplyser vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi.

- Den pågældende, der kørte galt, er død. Han døde på stedet, siger vagtchefen.

Ulykken skete nær Smørum, og motorvejen var spærret i flere timer.

Anmeldelsen om ulykken nåede politiet klokken 12.54. Den kom fra personer, der var kørt forbi stedet.

Strækningen var lukket for trafik frem til klokken 15.30, men er igen helt åben.

Politiet har endnu ikke identificeret manden.

- Vi arbejder på sagen. Men vi har ikke kunnet underrette pårørende, da vi ikke ved, hvem han er, siger Palle Jørgensen.

Der var ikke andre personer eller køretøjer involveret i ulykken.

- Han har formentlig mistet herredømmet over bilen.

- Han er kørt op ad en skråning, er væltet rundt og har knækket nogle træer, siger vagtchefen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx