05/12-17 11:19; Opdateret: 05/12-17 11:35

Claus Ladegaard tager styringen hos FilminstituttetClaus Ladegaard tager styringen hos Filminstituttet

Claus Ladegaard bliver ny administrerende direktør for Det Danske Filminstitut.

København. Claus Ladegaard har siden 1. september været konstitueret administrerende direktør.

Men fra starten af det nye år tiltræder han officielt stillingen. Det oplyser Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

Han går fra en stilling som vicedirektør og direktør for området Filmstøtte.

Claus Ladegaard tager rollen med store håb for dansk film.

- Dansk film indtager en central placering både nationalt og internationalt, og det er en udfordring at fortsætte den udvikling, men det er en opgave, jeg går ind til med stor lyst og med stor tillid til dansk film, siger han i en pressemeddelelse.

Han understreger, at det vigtige job fylder ham med stor ydmyghed.

- Filminstituttet er en væsentlig kulturinstitution, og det er en stor tillidserklæring at få lov til at stå i spidsen for organisationen og for den fremsynede og ambitiøse offentlige filmpolitik, som instituttet er sat til at administrere, siger Claus Ladegaard.

Bestyrelsesformanden for Det Danske Filminstitut, Anders Kronborg, er meget tilfreds med manden i front.

- Han har klare visioner for dansk films udvikling, og hans erfaringer med støttesystemet og med filmbranchen er afgørende i den digitale omstilling, der pågår, siger han.

Bestyrelsen lagde vægt på flere ting, da valget faldt på Claus Ladegaard.

De understreger, at han har et indgående kendskab til hele medie- og filmområdet. Herudover er han manden bag en omfattende udvikling og ændring af støttesystemet.

Claus Ladegaard har været ansat på Filminstituttet siden 2006, hvor han først var områdedirektør for Produktion & Udvikling.

Han har derudover været producer og producent på det daværende Easy Film. Han har også arbejdet hos flere produktionsselskaber og som underviser og konsulent.

Claus Ladegaard trådte til, da Henrik Bo Nielsen efter ti år på posten tog et job som administrerende direktør for Museumskoncernen ROMU.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx