02/12-17 12:31

En mand er fængslet for voldtægt på FrederiksbergEn mand er fængslet for voldtægt på Frederiksberg

Det lykkes en kvinde at slippe væk fra et overfald i lejlighed. Tililende hjælper hende med at tilkalde hjælp.

København. En 59-årig mand er lørdag i Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet for at have voldtaget en kvinde i en lejlighed på Frederiksberg fredag aften.

Det oplyser anklager Jakob Buch-Jepsen, Københavns Politi.

Manden nægter sig skyldig, men hans forklaring i retten blev afgivet for lukkede døre, så der er ikke detaljer om, hvad han har forklaret.

Den 59-årige er sigtet for at have tvunget kvinden til samleje i hendes lejlighed og for at have begået et andet seksuelt overgreb end samleje mod hende.

Det skete ifølge sigtelsen, selv om kvinden gjorde modstand og råbte.

Det lykkedes hende på et tidspunkt at slippe fri og løbe ud af lejligheden, hvor nogle mennesker hjalp hende med at tilkalde hjælp.

Kvinden er blevet beskyttet af et navneforbud, og det er derfor meget begrænset med oplysninger om sagen og om relationen mellem de to.

Der skulle dog være tale om to mennesker, der i et vist omgang kender hinanden i forvejen.

Voldtægten fandt ifølge sigtelsen sted i lejligheden fredag aften ved 22-tiden.

Manden er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i 19 dage.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx