17/11-17 11:14

Ild i køkken koster mand livet i BallerupIld i køkken koster mand livet i Ballerup

En mand omkring de 60 år døde torsdag aften, da der udbrød brand i hans lejlighed i Hedeparken i Ballerup.

København. En mand på lige omkring 60 år mistede torsdag aften mistede livet ved en brand i en lejlighed i Hedeparken i Ballerup ved København. Manden er lejlighedens beboer.

Ilden er opstået i lejlighedens køkken, men brandårsagen er endnu ikke klarlagt, oplyser vagtchef Kim Madsen, Københavns Vestegns Politi.

Politi og brandvæsen fik alarmen om branden i Hedeparken klokken 20.44.

Manden blev fundet i lejligheden, da brandvæsnet sendte røgdykkere derind.

Røgdykkerne fik den livløse mand ud, men hans liv stod ikke til at redde.

Der var ikke fare for, at branden skulle brede sig til andre lejligheder i ejendommen, og det var ikke nødvendigt at evakuere andre beboere.

Ilden er tilsyneladende opstået i eller omkring lejlighedens køkken.

- Den er opstået et eller andet sted i køkkenregionen, men vi er i gang med tekniske undersøgelser, der skal fastslå mere præcist, hvor ilden opstod, siger Kim Madsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx