03/10-17 12:43

Tre fiskesnører spændt ud på sti kvæstede knallertkørerTre fiskesnører spændt ud på sti kvæstede knallertkører

Tre fiskesnører, der var spændt ud på cykelsti, kunne i værste fald have kostet en mand livet, mener politiet.

Holstebro. En 31-årig mand kom til skade, da han kom kørende på sin knallert på en cykelsti, hvor der var spændt fiskesnører ud. Det skriver TV MidtVest.

Snørerne var spændt ud i tre niveauer. Det tyder på, at det var en bevidst handling, oplyser lokalpolitiet i Holstebro til mediet.

- Den øverste fiskesnører ramte knallertkøreren lige under læben. Den midterste ramte ham på kroppen, mens den tredje og sidste fiskesnøre ramte hans ankel, siger Peder Christensen fra Lokalpolitiet i Holstebro til TV MidtVest.

Det var i weekenden, at den 31-årige mand fra Thyholm var på vej over Oddesundbroen, da han ramte fiskesnørerne.

Han kom ud af kurs og fik mindre skader. Men det kunne ifølge politiet have gået langt værre.

- Den øverste line kunne jo simpelthen have skåret halsen over på manden, siger Peder Christensen til mediet.

Gerningsmanden eller -mændene er endnu ikke fundet, men politiet er i gang med at efterforske sagen og ser blandt andet videoovervågning fra broen igennem.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set noget mistænkeligt ved Oddesundbroen i weekenden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx