08/12-17 12:35; Opdateret: 08/12-17 13:18

Trafikstyrelsen giver ikke Aarhus Letbane lov at køre endnuTrafikstyrelsen giver ikke Aarhus Letbane lov at køre endnu

Aarhus Letbane skal arbejde videre for at få godkendelse fra Trafikstyrelsen til at køre med passagerer.

Aarhus. Trafikstyrelsen vil ikke give Aarhus Letbane lov til at køre endnu. Der mangler fortsat noget arbejde, oplyser Trafikstyrelsen efter et møde med letbanen.

Fredag har Trafikstyrelsen og Aarhus Letbane holdt et møde for at få afklaret, om letbanen kunne få grønt lys til at køre med passagerer fra næste uge - uge 50.

Efter mødet står det klart, at brugerne af den offentlige transport i Aarhus fortsat må vente lidt endnu på at kunne køre med byens nye letbane.

Vicedirektør i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Kåre Clemmesen formoder, at går alt, som det skal, kan letbanen starte driften i slutningen af uge 50 eller et par dage inde i uge 51.

- Jeg kan ikke give garantier. Jeg er nødt til at vente, indtil jeg har et tilstrækkeligt godt materiale. Men vi har set et stort fremskridt. De har leveret et meget bedre materiale, end vi så sidst. Men de har stadig noget at levere i næste uge, siger han.

Ifølge Kåre Clemmesen handlede fredagens møde blandt andet om, at der er nogle udeståender, der ikke er færdigbehandlede i det materiale, som Aarhus Letbane i sidste uge sendte til Trafikstyrelsen.

- Der er stadig ting, som ikke er på plads, og det er dem, vi taler om, siger han.

De to parter drøfter blandt andet, hvad der skal være på plads med det samme, og hvad der kan vente til senere.

- Vi kommer forhåbentlig til at give en godkendelse med nogle vilkår, som skal være på plads inden for cirka et halvt års tid. Det er for eksempel, hvordan man svejser og skærer i skinnerne, siger Kåre Clemmesen.

Aarhus Letbane har de seneste måneder været hårdt prøvet.

Letbanen skulle være åbnet 23. september, hvor der var planlagt en større åbningsfest.

Den måtte dog aflyses dagen før, da letbanen og selskabet, der skal drive den, Keolis, ikke havde fået de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Mette Gjerskov fyret med øjeblikkelig...
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Friends-stjerne deler ulækkert...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx