10/08-17 01:21

Politi finder skudhul efter skyderi i MjølnerparkenPoliti finder skudhul efter skyderi i Mjølnerparken

Der har endnu en gang været skyderi på Nørrebro i København. Politiet har ikke mange spor i sagen.

København. Der har sent onsdag aften været afgivet skud i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Københavns Politi modtog en anmeldelse 22.06 om flere skud og har efterfølgende fundet et skudhul i en bil.

- Det skudhul, vil har fundet, er i en familiebil, der var parkeret derude. Ejeren af bilen var tilfældigvis på besøg derude og har på ingen måde relationer til bander eller kriminalitet, fortæller han.

Der er ingen, der er blevet ramt, og politiet har endnu ikke hverken et motiv eller signalement af gerningsmanden.

- Vi har afhørt nogle personer derude, men der er ikke rigtig nogen, der har villet bidrage til opklaring af sagen, fortæller central efterforskningsleder Kenneth Jensen.

Skyderiet er sket på strækningen mellem Mimersgade og Tagensvej, der ligger på den ydre del af Nørrebro.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx