12/02-18 13:14

Fodboldklub skal betale fans for opskruede billetpriserFodboldklub skal betale fans for opskruede billetpriser

Anderlecht skal betale 30 euro tilbage til Bayern Münchens fans på grund af for dyre entrépriser til CL-kamp.

Bruxelles. Den belgiske fodboldklub Anderlecht scorede kassen i en hjemmekamp mod Bayern München i efteråret i Champions League.

Klubben skruede billetprisen op til 100 euro (750 kroner) til kampen mod det tyske storhold, men det var for grådigt.

Derfor har Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) besluttet, at Anderlecht skal betale 30 euro (225 kroner) tilbage til hver af de medrejsende Bayern-fans.

Den belgiske klub har fået 15 dage til at kontakte Bayern München og få arrangeret tilbagebetalingerne.

I forbindelse med kampen protesterede flere Bayern-fans med store bannere og smed falske 100 eurosedler ind på banen.

Tidligere er Bayern München blevet straffet af Uefa med en bøde på 20.000 euro (150.000 kroner) i forbindelse med de tyske fanprotester under kampen i Bruxelles.

Opgøret endte med en udesejr på 2-1 til Bayern München.

Flere engelske klubber har underrettet Uefa om, at billetpriser skrues op, når Premier League-klubberne er på besøg rundt omkring i Europa.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Startede forrygende - nu er han...
bt.dk
Husker du Sascha Dupont fra Hit med...
bt.dk
Dansk sports-komet scorer vild...
bt.dk
Mand skudt i København
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx