10/01-18 04:43; Opdateret: 10/01-18 06:11

Centralamerika slipper med skrækken efter stort jordskælvCentralamerika slipper med skrækken efter stort jordskælv

Et voldsomt jordskælv i Det Caribiske Hav ser ikke ud til at have haft nogen større konsekvenser.

Washington. Et kraftigt jordskælv med en beregnet størrelse på 7,6 ramte natten til onsdag dansk tid i Det Caribiske Hav nord for Honduras.

Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).

Et overvågningscenter for tsunamier advarede i første omgang om mulige tsunamier i Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer.

Tidligt onsdag morgen har centeret dog afblæst advarslen igen.

Og generelt ser det ud til at, at centralamerikanerne er sluppet med skrækken efter det voldsomme skælv.

Jordskælvet ramte i ti kilometers dybde og var således et meget overfladisk skælv, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Reuters skriver i øvrigt, at jordskælvet kunne mærkes i store dele af Centralamerika. Blandt andet var der meldinger om, at vinduer rystede i Honduras' hovedstad, Tegucigalpa, som følge af jordskælvet.

I Honduras har brandvæsnet samtidig oplyser, at flere borgere forlod deres hjem efter at have mærket skælvet.

- Vi har fået meldinger om, at det blev mærket i størstedelen af landet, men vi har ikke fået nogen meldinger om ødelæggelser, siger Lizandro Rosales, direktør i Honduras' beredskabskommission.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk popstjerne kæmper med indre...
bt.dk
Topadvokat advarer efter særlig dom:...
bt.dk
Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
33-årig YouTube-stjerne er død
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx