22/11-17 03:53; Opdateret: 22/11-17 04:06

Rød blok bevarer flertal i Region MidtjyllandRød blok bevarer flertal i Region Midtjylland

Stemmetal fra Region Midtjylland peger på, at socialdemokraten Anders Kühnau afløser Bent Hansen som formand.

København. Det kunne meget vel blive socialdemokraten Anders Kühnau, der afløser partifællen Bent Hansen som formand for Region Midtjylland.

Den 36-årige projektchef i Aarhus Kommune har som sit partis spidskandidat ganske vist ikke formået at hæve socialdemokraternes stemmeandel, der falder til 33,8 procent.

Det betyder, at man de kommende fire år har et mandat mindre at gøre med, nemlig 15.

Men med hjælp fra de partier, som man er gået i valgforbund med, kan rød blok mønstre 22 af de 41 mandater.

Venstre bevarer sine 15 mandater, mens Konservative og Radikale hver mister ét mandat.

Omvendt debuterer Alternativet med et enkelt mandat i regionsrådet, ligesom Kristendemokraterne kommer ind med et enkelt mandat.

Og så bliver Psykiatrilisten også repræsenteret i den kommende periode.

Lokallisten er stiftet af utilfredse ansatte fra Risskov Psykiatriske Hospital, der vil arbejde for bedre forhold for de psykiatriske patienter.

Listen fik 20.254 stemmer, svarende til 2,8 procent. Det er mere, end hvad Liberal Alliance, der bevarer sit ene mandat, opnåede.

69-årige Bent Hansen meddelte i januar, at han ville stoppe efter 35 år i ledende politiske stillinger.

Han er formand for Danske Regioner, som nu finde hans afløser.

Indtil videre peger valgresultaterne på, at det bliver en socialdemokratisk kvinde, og at hun enten hedder Ulla Astman eller Sophie Hæstorp Andersen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx