16/03-18 10:43

Fisker fra Lemvig klemt ihjel i ulykke på fiskekutterFisker fra Lemvig klemt ihjel i ulykke på fiskekutter

I forsøget på at redde manden blev en redningshelikopter tilkaldt, men det viste sig hurtigt at være for sent.

Holstebro. En 59-årig fisker fra Lemvig mistede torsdag livet i en arbejdsulykke på en kutter i Nordsøen ud for Thyborøns kyst.

Det oplyser lokalpolitiet i Holstebro til TV MidtVest.

Anmeldelsen om ulykken indløb til politiet klokken 16.30 torsdag.

- Det var der, vi fik beskeden om, at manden var blevet klemt ihjel af noget udstyr om bord på trawleren, siger Frederik Sundtoft fra lokalpolitiet.

I forsøget på at redde manden blev en redningshelikopter tilkaldt, men det viste sig hurtigt at være for sent.

Fiskekutteren sejlede efter ulykken mod havnen i Thyborøn, hvor den lagde til kaj ved midnatstid natten til fredag.

Politiet oplyser til TV MidtVest, at mandens pårørende er underrettet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Den svenske kongefamilie hylder...
bt.dk
Mand ramt af skud i bandeskyderi i...
bt.dk
Et af landets dyreste huse: Jensens...
bt.dk
Line købte frokost med sin finger:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx