31/08-17 08:31

Bestseller-milliardær taber vindmøllesag i SkotlandBestseller-milliardær taber vindmøllesag i Skotland

Anders Holch Povlsens protest mod en ny vindmøllepark i Skotland hjalp ikke. Hans anke blev afvist.

København. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har ikke fået noget ud af at protestere mod en ny vindmøllepark i den skotske vildmark.

Anders Holch Povlsen fik ikke noget ud af at anke tilladelsen til vindmølleprojektet Creag Riabhach. Det fortæller BBC.

Den danske milliardær er Skotlands største jordbesidder. Han ejer blandt andet jord i Altnaharra-distriktet, hvor vindmølleparken skal opføres.

Anders Povlsen har planer om at investere millioner i at udvikle området. Men han mener, at en vindmøllepark vil forstyrre udsigten og gøre området mindre attraktivt.

Han har derfor via selskabet Wildlands Ltd. protesteret mod vindmølleparken.

Povlsen mener ikke, at man bør tillade vindmølleparker i vildmarken. Men det har dommeren Lord Boyd of Duncansby, som har behandlet anken, afvist.

Godt nok strammede den skotske regering reglerne for udnyttelse af vildmarken i 2014. Men ikke nok til at blokere for et vindmølleprojekt.

- Det er er en politisk beslutning, og det er derfor ikke op til retssystemet at ændre på det, siger han ifølge BBC.

Creag Riabhach skal ifølge planen bestå af 22 vindmøller med en vingehøjde på op til 125 meter.

Det er angiveligt første gang, at der gives tilladelse til at opføre vindmøller i den skotske vildmark.

Friluftsorganisationen Mountaineering Scotland og naturfredningsfonden John Muir Trist har oven på afgørelsen begge opfordret til, at den skotske regering strammer naturbeskyttelsesreglerne.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx