22/12-17 20:45

Center Avnstrup bliver Danmarks første hjemrejsecenterCenter Avnstrup bliver Danmarks første hjemrejsecenter

Nyt center skal huse afviste asylansøgere, der frivilligt vil rejse hjem.

København. Regeringen og Dansk Folkeparti har placeret det første hjemrejsecenter for afviste asylansøgere. Det kommer til at ligge ved Hvalsø på Sjælland, hvor Asylcenter Avnstrup i dag hører til.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Et hjemrejsecenter er ikke at forveksle med et udrejsecenter. Centeret i Avnstrup bliver første stop for alle afviste asylansøgere, der ikke omgående rejser hjem.

Hvis afvist asylansøgere ikke ønsker at bidrage til deres hjemrejse, vil de blive flyttet til et udrejsecenter.

Enlige afviste asylansøgere bliver placeret på Udrejsecenter Kærshovedgård. Er der tale om en familie, placeres familien på Udrejsecenter Sjælsmark.

Hvis de afviste asylansøgere ønsker at bidrage til at vende hjem, vil de forblive i Avnstrup, indtil det er muligt at rejse.

- Dermed sender vi et klart signal om, at man intet opnår ved at forsøge på at trække tiden ud, som vi tidligere har set masser af eksempler på, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Nu er det slut med at gå og gemme sig i asylsystemet, og det kommer den enkelte tydeligt til at kunne mærke.

- På Center Avnstrup vil der blive holdt styr på de afviste asylansøgere, forholdene for dem er mere skrabede, end hvad de er vant til, og så sætter vi alle kræfter ind på at få dem sendt hjem i en fart, så vi kan koncentrere os om dem, der har et reelt beskyttelsesbehov.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Fornem hyldest til Magnussen: Han er...
bt.dk
Dansk festival storhyldes i udlandet:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx