20/07-17 07:58

Nordirland er skarnsknægten i Danske Banks regnskabNordirland er skarnsknægten i Danske Banks regnskab

Mens der er fremgang og skulderklap hos Danske Bank over næsten hele linjen, går det tilbage i Nordirland.

København. Danske Banks regnskab for første halvår byder på et resultat i en tocifret milliardstørrelse og en opjustering af forventningerne til hele året. Men helt bagerst i klassen sidder Nordirland, hvor resultaterne er gået den anden vej.

Både indtægterne fra renter, gebyrer og handel med værdipapirer er på retræte.

- Resultatet før skat faldt med en femtedel. Det var resultatet af lavere indtægter og dårligere indhentning af dårlige lån, skriver Danske Bank.

De samlede indtægter i Nordirland faldt med 100 millioner kroner, og resultatet før skat dykkede med 20 procent til 487 millioner kroner i halvåret.

- De samlede indtægter faldt, hvilket reflekterer den fortsatte usikkerhed omkring brexit-afstemningen og valget i Storbritannien.

- Disse faktorer har resulteret i fortsat lave renter og et svagt pund, skriver Danske Bank.

Lave renter og et svagt pund til trods, så var der et positivt moment i regnskabet. Danske Bank kunne tilbageføre 130 millioner kroner fra kontoen, hvor hensættelser til udlån, der er tvivlsomme, er placeret.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx