29/09-17 08:59; Opdateret: 29/09-17 09:16

Soldater er foreløbig indsat i København frem til martsSoldater er foreløbig indsat i København frem til marts

Soldater er indsat for at bevogte den jødiske synagoge i København og grænsen i Sønderjylland.

København. Soldater er fredag morgen blevet indsat for at bevogte to jødiske institutioner og den israelske ambassade i København.

Politiet er stadig ansvarlig for den jødiske privatskole Carolineskolen og det jødiske museum.

- Vi er vant til at løse de her slags opgaver, og vores soldater er gode til det. Det er ikke sådan, de har kniven i munden, de står og smiler og siger goddag til folk, der går forbi.

- Jeg ser det som en normal del af gadebilledet i den situation, vi nu er kommet i, hvor vi skal have hjulpet politiet til at frigøre ressourcer, siger oberstløjtnant Steen Dalsgaard fra 2. Brigade på et pressemøde.

Han afviser at uddybe, hvor længe det vil stå på.

- Det afhænger af en politisk beslutning. Indtil videre har vi fået en opgave, der går frem til slutningen af første kvartal næste år.

- De er uddannet til at kunne de samme ting i bevogtningsregi, og vi har en politimand til at være leder på det opgavemæssige herinde, siger han.

Det er besluttet politisk, at i alt 160 soldater skal aflaste betjente ved grænsen og i bevogtningen af jødiske institutioner.

Ingen ved, hvor længe de bevæbnede soldater skal stå på gaden, men foreløbig er det altså frem til marts.

Pressemødet afholdes i Krystalgade i København, hvor den jødiske synagoge ligger. Det var her Omar el-Hussein i februar 2015 skød og dræbte vagten Dan Uzan efter at have dræbt filmmanden Finn Nørgaard.

- De har skullet lære, hvordan situationen er i Krystalgades gadebillede, eller hvor de nu står, så de forstår, hvordan verden er herinde.

- De har skulle lære nogle bestemte andre teknikker, som de har fået for at håndtere de situationer, som kan opstå herinde, siger Steen Dalsgaard uden at ville uddybe de teknikker nærmere.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx