31/07-17 16:11

Trump lover spektakulær indsats af stabschef John KellyTrump lover spektakulær indsats af stabschef John Kelly

Tidligere sikkerhedsminister overtager posten som stabschef under tungt forventningspres fra Donald Trump.

Washington D.C.. Den amerikanske præsident forudser ved en officiel indsættelse af sin nye stabschef, at John Kellys tid på posten bliver "spektakulær".

- Hans præstationer hidtil i forhold til den nationale sikkerhed er rekordknusende, når man tænker på landegrænsen og de store resultater, som vi har opnået, siger Donald Trump.

John F. Kelly er tidligere minister for national sikkerhed. Den opgave har han løst til perfektion ifølge præsidentens korte udlægning i forbindelse med edsaflæggelsen mandag.

- Vi ser frem til, at du måske tilmed kan præstere endnu bedre som stabschef, siger Trump.

Donald Trump har foretaget flere jobændringer i Det Hvide Hus på det seneste. Han har særligt store forventninger til stabschefen.

Præsidenten har omtalt Kelly som "en rigtig stjerne i min administration".

Kelly erstatter Reince Priebus.

Det har længe været kendt, at der har været kurrer på tråden mellem Trump og Reince Priebus.

I en samtale refereret i ugemagasinet The New Yorker for nylig sagde Trumps nyudnævnte kommunikationschef, Anthony Scaramucci, direkte til en journalist, at han meget snart ville fyre Priebus.

Han mistænkte Priebus for at stå bag flere lækager.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
LIGE NU: Dommedags-scener - kæmpe...
bt.dk
Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Forbud mod afbrænding: Gælder i 8...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx