07/07-17 02:41

Golfstater vil tage nye midler i brug for at løse Qatar-kriseGolfstater vil tage nye midler i brug for at løse Qatar-krise

Riyadh. Den diplomatiske konflikt mellem Qatar og en række golfstater eskalerer yderligere.

Det sker, efter at Qatar har nægtet at følge en liste med 13 krav, som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten har stillet til landet.

Sent torsdag lokal tid siger de fire nationer i en samlet udtalelse, at Qatars reaktion på kravene viser, at landet støtter terrorgrupper.

Indtil Qatar indvilger i at følge kravene, vil sanktionerne mod landet stå i kraft, står der i den fælles udtalelse. Men der kan også blive grebet til nye sanktioner.

- Qatars handlinger viser, at det agter at fortsætte sin politik, der sigter mod at destabilisere sikkerheden i vores region, står der ifølge SPA, det officielle saudiske presseagentur, i udtalelsen.

- Alle politiske, økonomiske og juridiske midler vil blive taget i brug for at sikre vores fire landes rettigheder, sikkerhed og stabilitet, står der videre.

Det bliver ikke uddybet, hvilke midler der er tale om.

Saudi-Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten har i flere uger boykottet Qatar.

De beskylder landet for at støtte terrorisme samt for at have for tætte bånd til Iran.

De fire lande kræver blandt andet, at Qatar lukker tv-stationen Al Jazeera. Qatar skal også nedtone de diplomatiske forbindelser med Iran, lukke en tyrkisk militærbase og indstille støtten til oppositionsgrupper i andre lande.

Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, har også blandet sig i konflikten. Torsdag aften har han talt i telefon med Qatars forsvarsminister, Khalid al-Attiyah.

Her har amerikaneren opfordret til, at Qatar gør sit, til at spændingerne bliver løst.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand druknede under badetur - ven...
bt.dk
Astrups Lørdagsbrok: Stop det...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx