06/08-17 17:09

Helsingør-træner: Vi tager røven på Fodbolddanmark igenHelsingør-træner: Vi tager røven på Fodbolddanmark igen

Christian Lønstrup glæder sig over, at holdet igen tog fusen på Superligaen, da FCM søndag blev besejret.

Helsingør. Efter nederlag i klubbens to første kampe i Alka Superligaen, har oprykkerne fra FC Helsingør fundet melodien.

Søndag hentede klubben sin anden sejr i træk og den første på hjemmebane, da FC Midtjylland blev besejret med 2-1.

Det glæder cheftræner Christian Lønstrup, der mener, at holdet med den anden sejr i træk har vist, at man har kvalitet nok til landets bedste række.

- Jeg er rigtig glad - især på spillernes vegne. Jeg synes, at de har fortjent det. De har arbejdet virkelig hårdt. Igen får vi taget røven på Fodbolddanmark, og vi viser, at vi har kvalitet, siger Lønstrup.

Sejren kom i land efter to mål af André Riel, hvoraf det sidste kom med 10 minutter igen. Det til trods for et tungt FCM-pres i anden halvleg, og det vidner ifølge Lønstrup om en rigtig god moral i truppen.

- Vi viste god moral, og det viste vi også i Sønderjyske, hvor vi var bagud 0-1 og kom tilbage. Der er en god tro på tingene, også selv om at det er svært.

- Jeg synes, at vi var bedst i første halvleg. Efter pausen blev det en lidt mere rodet forestilling. Det var tydeligt, at de ville slå lange bolde, og det kæmpede vi med.

- Men når vi kan stå imod over 90 minutter mod så store spillere, så er vi godt rustet.

Helsingør skabte i kampen flere chancer end tidligere, og netop den fase har holdet kæmpet med.

- Vi har arbejdet på at få flere folk ind i feltet. Både ved indlæg, men også i længderetningen. Der skal løbes lidt anderledes, end vi var vant til fra 1. division.

- Vi vinder guld i at have bolden, men det er jo ikke der, man vinder sine kampe altid. Vi er blevet lidt kloge af skade, og det virker som om, at det holder vand.

Med sejren står Helsingør noteret for seks point efter fire kampe.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx