23/09-17 21:19

Herning banker ishockeymestrene to gange på 24 timerHerning banker ishockeymestrene to gange på 24 timer

Rivalerne fra Esbjerg og Herning har mødt hinanden fredag og lørdag. Begge kampe er endt med midtjysk sejr.

Esbjerg. Herning Blue Fox har tilsyneladende fået krammet på de mangeårige rivaler fra Esbjerg Energy i landets bedste ishockeyliga.

Inden for de seneste godt 24 timer har Herning slået Esbjergs regerende mesterhold to gange i Metal Ligaen.

Fredag vandt herningenserne på egen is med 5-3, og lørdag fulgte træner Petri Skrikos mandskab op med en udesejr på 5-4.

Canadiske Branden Gracel bragte efter halvandet minut Herning i front, men Esbjerg svarede hurtigt igen og kom på 1-1 ved Søren Pedersen.

Gæsternes Lasse Lassen sørgede for en Herning-føring på 2-1 efter første periode.

Herning kom i anden periode også foran 4-1 efter scoringer fra Daniel Nielsen og Sebastian Ruders, inden Esbjergs Michael Fine reducerede til 2-4 for hjemmeholdet.

Esbjerg-canadieren Michael Fine sørgede også for spænding i tredje periode, da han med godt fire minutter tilbage fik pucken i mål til 4-5.

Herning topper Metal Ligaen med 14 point for fem kampe, mens Esbjerg efter tre nederlag i træk har ni point for seks kampe.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx