17/10-17 14:46; Opdateret: 17/10-17 15:13

Irlands landstræner vil tage momentum med til DanmarkIrlands landstræner vil tage momentum med til Danmark

Martin O'Neill håber, at Irlands seneste sejre kan hjælpe holdet, når det dyster mod Danmark om en VM-billet.

Zürich. Irlands landstræner, Martin O'Neill, så ganske tilfreds ud, da han kort efter lodtrækningen til de forestående VM-playoffkampe skulle forholde sig til, at Danmark bliver modstanderen.

Irland var blandt de useedede nationer, mens Danmark var seedet.

- Når man er useedet, bliver det altid svære kampe. Jeg kender Danmarks træner (Åge Hareide, red.), fordi vi har spillet på hold sammen. Det bliver interessante kampe, siger Martin O'Neill ifølge Irlands Fodboldforbunds Twitter-profil.

Irland kom med til playoffrunden takket være en 1-0-udesejr i sidste spillerunde over Wales. Den betød, at Irland sneg sig videre som kvalifikationens næstdårligste toer.

O'Neill håber at kunne udnytte den gode afslutning på kvalifikationsgruppen.

- Momentum er meget vigtigt. Vi vandt vores to sidste kampe for at nå hertil. Det vil vi forsøge at køre videre på, lyder det fra Irlands træner.

Danmark har hjemmebane i det første opgør 11. november, mens Irland slutter af på hjemmebane tre dage efter.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx