28/07-17 10:04

Smørpriser sætter historisk rekord: Forbrugerne får regningenSmørpriser sætter historisk rekord: Forbrugerne får regningen

På bare et år er prisen på smør fordoblet på råvarebørserne og har nu nået det højeste niveau nogensinde.

København. Prisen på smør er de seneste uger steget til det højeste niveau nogensinde på de internationale råvarebørser.

Priserne satte rekord allerede i april og er nu steget med 95 procent i forhold til for et år siden. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

Det svarer til, at prisen på et ton smør siden maj er steget med 9700 kroner.

- Det er fuldstændig uhørt. Vi har aldrig før været bare i nærheden af de prisniveauer, der bliver handlet på i disse uger.

- Lige nu ser det ikke ud til, at der er tale om en prisboble, siger Keld Winther Rasmussen, markedsanalytiker og seniorrådgiver hos fødevarekoncernen Uhrenholt, til Finans.

Priserne drives i vejret af en øget efterspørgsel kombineret med en faldende produktion og meget små lagre af smør, vurderer markedsanalytikeren.

Ifølge nye opgørelser fra EU-Kommissionen er produktionen af smør i EU faldet 6,5 procent i årets første fem måneder.

Dette fald i produktionen skyldes især, at landmændene i mange EU-lande har sænket produktionen af mælk efter et 2016, der var præget af ekstremt lave afregningspriser på mælk.

- Dette produktionsfald ramte markederne netop i de første måneder af 2017, da efterspørgslen efter smør for alvor begyndte at stige.

- Resultatet er, at smørlagrene i EU nu er kørt helt i bund, netop som man begynder at indgå kontrakter på handlen med smør i juleperioden, hvor forbruget topper, siger Keld Winther Rasmussen.

Fordoblingen i prisen på smør er bemærkelsesværdig, da forbrugerne i det meste af den vestlige verden i en årrække har skåret ned på indtaget af fedt.

Der går dog nogle måneder, før regningen ender hos forbrugerne på grund af kontraktlængder.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bilist på flugt maste 16-årig mellem...
bt.dk
Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Kendt dansk rigmandsdatter scorer...
bt.dk
Michael Dyrby: Tag dig sammen - det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx