17/10-17 12:24

Landsretten frikender bookingportal for ansvar i hotelsagLandsretten frikender bookingportal for ansvar i hotelsag

Landsretten mener ikke, at Booking.com kan holdes ansvarlig for mangler på hoteller, som portalen formidler.

København. En bookingportal kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle mangler ved de hotelværelser, som den formidler.

I hvert fald ikke, når selskabet i sine forretningsbetingelser understreger, at bestillingen er et mellemværende mellem hotellet og gæsten.

Det er Vestre Landsret nået frem til i en sag, hvor en dansk gæst klagede til ferieportalen Booking.com efter et ophold på et svensk gårdhotel.

Gæsten var utilfreds med den løsning, som Booking.com nåede frem til, og derfor har sagen både været i Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, ligesom den har været behandlet i byretten - som i øvrigt nåede frem til det modsatte resultat af landsretten.

Alle steder har påstanden fra Booking.com lydt, at gæsten ved at acceptere ferieportalens vilkår og betingelser også accepterer, at reservationen af værelset er et anliggende mellem gæsten og hotellet.

Booking.com er i den sammenhæng kun at regne for at være formidler af aftalen og bindeled mellem parterne.

I den forbindelse er det uden betydning, at selskabet undervejs tilbød den utilfredse gæst en kompensation for de problemer, der opstod.

Ankenævnet for Hotel, Reservation og Turisme nåede i sin behandling af sagen for halvandet år siden frem til, at gæsten havde krav på et afslag på 1470 kroner, svarende til 15 procent af opholdets pris.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx