Af Ritzau - 11/05-17 11:23

Mand blev skudt og dræbt foran skoleelever i GöteborgMand blev skudt og dræbt foran skoleelever i Göteborg

Politiet jagter tre mistænkte efter drab i et område med både butikker og boliger.

Politiet i Göteborg jager tre mistænkte, efter at en mand blev skudt og dræbt af maskerede personer foran skoleelver.

Svensk politi siger til TT, at offeret sad i en bil, da der blev affyret flere skud mod ham i Lövgärdet i Göteborg torsdag morgen.

Offerets identitet er endnu ikke blevet offentliggjort.

Politiet jagter tre mistænkte efter drabet, som blev meldt til myndighederne omkring klokken 9:00. Skyderiet skete i Vaniljgaten, der er et område med både butikker og boliger.

Flere skoleelever overværede drabet.

Rektor ved Lövgärdesskolan, som har omkring 380 elever, oplyser at skolens kriseteam vil blive aktiveret.

- Vi har mange vidner, som kan oplyse vigtige detaljer, siger Christer Fuxborg, som er talsperson for Göteborg-politiet.

Politiet har indledt en større eftersøgningsoperation, hvori der også er indsat en helikopter.

- Det menes, at de mistænkte forlod området i al hast i en lille blå bil. Der sad hele tiden en fører i bilen, mens de to andre personer var aktive på stedet, siger Fuxborg.

Øjenvidner siger, at flere skud blev affyret med en pistol eller et andet håndvåben. Der er fundet flere tomme patronhylstre på stedet.

Skyderiet er det første i Göteborg i år med dødeligt udfald.

'Göteborg har i de seneste år lige som en række andre svenske storbyer haft store problemer med skudangreb.

Sidste år blev seks personer dræbt i Göteborg og omegn - blandt andet en 25-årig mand, der blev skudt og dræbt i netop Lövgärdet.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx