Af Ritzau - 24/05-17 03:19

Lønnen til topchefer kan stige efter nye EU-reglerLønnen til topchefer kan stige efter nye EU-regler

Lønnen til danske topchefer er steget med ti procent om året siden 2013. Nye regler vil presse den højere op.

Danske topchefers lønstigninger har givet almindelige lønmodtagere massivt baghjul de seneste fire år, og nye EU-regler tegner nu til at give cheflønningerne et yderligere skub opad.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Ifølge tal fra konsulent- og revisionsfirmaet Deloitte er topcheferne i 16 af landets største, børsnoterede virksomheder steget med ti procent om året. Deres bonus er steget med 22 procent om året. Dertil kommer aktier.

Men cheflønningerne skal formentlig højere op.

Nye EU-regler vil fra 2019 gøre lønposerne mere gennemsigtige, og det vil give lønpres opad, tror Deloitte.

- Tallene viser, at der allerede i nogle år har været en tendens til stigende lønpakker til de administrerende direktører, og den ser ud til at fortsætte - ikke mindst som følge af de nye EU-regler.

- Samtidig vil en større del af lønpakkerne i Danmark blive variable, siger Martin Faarborg, partner i Deloitte, til Finans.

Til sammenligning er lønnen for en privatansat lønmodtager steget med seks procent tilsammen over hele perioden.

Martin Faarborg henviser til et direktiv, som blev vedtaget i EU i sidste måned, og som skal hældes ned i dansk lovgivning i løbet af de næste to år.

Det skal øge gennemsigtigheden betydeligt for de børsnoterede selskabers lønpakker til den øverste ledelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx