Af Ritzau - 03/04-17 16:04; Opdateret: 03/04-17 17:35

Øjenvidne til eksplosion: Tilskadekomne hjalp hinandenØjenvidne til eksplosion: Tilskadekomne hjalp hinanden

Tilskadekomne mennesker ved eksplosion i Sankt Petersborg hjalp hinanden ud af metroen, siger øjenvidne.

storybild

De første øjenvidneberetninger er kommet fra nogle af ofrene for eksplosionen i metroen i Sankt Petersborg i Rusland mandag.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass beretter et øjenvidne, at tilskadekomne hjalp hinanden efter eksplosionen.

- Alle i togvognen var allerede indstillet på at dø så at sige. Alle ventede på konsekvenserne efter eksplosionen, men så blev vi bragt ud, og folk begyndte at hjælpe hinanden. De fleste var dækket af blod, siger et øjenvidne til Tass.

Et andet øjenvidne beretter, at folk ventede på at blive evakueret i flere minutter.

- Jeg så de døde, mindst tre-fire personer. Myndighederne kom til stedet i løbet af fem til syv minutter, fortæller øjenvidnet.

Eksplosionen skete ifølge de foreløbige oplysninger mellem de to metrostationer Sennaja Plosjtjad og stationen ved byens Teknologiske Institut.

En pensionist tæt ved Teknologisk Institut fortæller, at han så fire lig ved stationen.

- En grædende kontrollør råbte til nogle mænd, at de skulle hjælpe med at bære ligene, siger Vjatjeslav Veselov til nyhedsbureauet AFP.

Mindst ni mennesker meldes dræbt og 20 såret. Siden eksplosionen har der dog været meget varierende meldinger om antallet af tilskadekomne.

Videoer fra flere medier viser personer i metroen, som ligger på jorden, mens der er blod på gulv og vægge. Nogle modtager behandling, andre løber væk fra perronen gennem tyk røg.

Alle metrostationer i byen er lukkede, og samtlige personer er evakueret fra byens stationer.

Det centrale Sankt Petersborg er lukket ned, og eksplosionen har skabt udbredt forvirring byen.

Selv om metroen er evakueret, er der ikke fuldstændig klarhed over, hvor samtlige personer befinder sig.

– Min mor var i metroen, og jeg ved ikke, hvad der er sket med hende. Jeg kan ikke få fat på hende, siger en kvinde ved navn Natalia til AFP, mens hun forsøger at få fat på sin mor på mobiltelefonen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx