Af Ritzau - 15/12-16 14:55

Dansk OL-helt forlænger med tysk håndboldklubDansk OL-helt forlænger med tysk håndboldklub

Morten Olsen fortsætter i bundesligaklubben Hannover-Burgdorf frem til sommeren 2019.

Håndboldlandsholdsspilleren Morten Olsen kommer også i de kommende to sæsoner til at styre spillet i bundesligaklubben Hannover-Burgdorf.

Den 32-årige playmaker har torsdag forlænget sin kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2019.

- Der er sket meget positivt her i klubben i de seneste sæsoner - både på og uden for banen. Vi har fået sammensat et slagkraftigt mandskab, der kan opnå meget fremover, siger Morten Olsen til klubbens hjemmeside.

Olsen, som var en af landsholdets bærende kræfter på vej mod OL-guldet i Rio, har spillet i Hannover siden 2015.

Klubben har også Olsens landsmand og landsholdskollega Casper U. Mortensen på lønningslisten og ligger aktuelt på sjettepladsen i den bedste tyske håndboldrække.

- Det glæder os, at vi kan beholde en forsvarende olympisk mester i Hannover, siger træner Jens Bürkle.

- Morten har en utrolig dynamik i sine aktioner. Derudover er han en yderst kreativ spiller, som hele tiden bringer holdet fremad med sine idéer, siger træneren.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
Legendarisk stjerne gør endelig comeback
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Politiet jagter mand med specielle...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx