Af Ritzau - 27/05-17 10:16

Falsk færdselsbetjent straffes med syv dages fængselFalsk færdselsbetjent straffes med syv dages fængsel

En 55-årig mand fra Køge bar sig alternativt ad, da han ville stoppe en ung mands hasarderede motorvejskørsel.

En ung mands rådne kørsel frustrerede en anden bilist så meget, at han valgte at udgive sig for at komme fra politiet.

På Køge Bugt Motorvejen vinkede bilisten, en 55-årig mand fra Køge, den unge mand ind til siden og præsenterede sig som færdselspolitiet.

Det koster nu den 55-årige en betinget fængselsstraf, skriver Dagbladet Køge.

Selv om det blot var den 55-åriges intention at give den unge mand en advarsel, er han dømt for at udøve offentlig myndighed på falsk grundlag.

- Man skal kunne stole på, at når en person oplyser at være fra færdselspolitiet, så er det rigtigt, siger anklagerfuldmægtig Mick Villadsen-Tjell fra Midt- og Vestsjællands Politi til Dagbladet Køge.

I retten lagde dommeren blandt andet vægt på, at den 55-årige havde et blåt lys siddende i forruden, som kunne forveksles med en politisirene.

Den falske betjent blev idømt syv dages betinget fængsel, ligesom han skal betale sagsomkostningerne. Han valgte at modtage dommen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx