Af Ritzau - 03/01-17 21:45

IAAF gransker 200 russiske atletikudøvereIAAF gransker 200 russiske atletikudøvere

Atletikforbundet har fået opgivet 200 navne på dopingmistænkte af efterforskerne bag dopingrapporten McLaren.

Det Internationale Atletikforbund (IAAF) har modtaget specifikke navne på 200 russiske atletikudøvere, som alle er under mistanke for dopingbrug.

Navnene er blevet serveret af efterforskerne, der har stået bag McLaren-dopingrapporten, meddeler IAAF i en pressemeddelelse tirsdag.

Med disse navne har atletikforbundet mulighed for at granske de 200 udøvere, hvis de i 2017 ansøger om muligheden for at deltage i konkurrencer under neutralt flag.

Det er aktuelt de russiske atletikudøveres eneste chance for at deltage i internationale konkurrencer, da russisk atletik har været udelukket siden november 2015.

Det skete som en konsekvens af, at Det Internationale Dopingagentur (Wada) kort forinden havde offentliggjort sin rapport om doping i russisk atletik.

Konklusionen lød på systematisk og statsstøttet doping.

/ritzau/AFP/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx