Af Ritzau - 03/04-17 22:01

FCK-målscorer: Vi har det mest komplette angrebFCK-målscorer: Vi har det mest komplette angreb

FC Københavns målscorer Andrija Pavlovic mener, at københavnerne har det mest komplette angreb i Superligaen.

FC København forlængede holdets stime som ubesejret i Alka Superligaen til 29 kampe, da københavnerne mandag aften vendte 0-1 til 2-1 på udebane mod Sønderjyske.

Begge mål blev sat ind af angribere. Først udlignede indskiftede Andrija Pavlovic og siden scorede Federico Santander sejrsmålet på oplæg fra klubbens tredje angriber, Andreas Cornelius.

- Vi er tre angribere, som alle er på vores respektive landshold. Det er stort for klubben. Jeg er meget stolt at af være her, og jeg mener, at vi har det mest komplette angreb i ligaen, siger Pavlovic.

FC Midtjyllands formand, Rasmus Ankersen, sagde søndag, at midtjydernes Paul Onuachu i hans bog er Superligaens bedste angriber. Et udsagn FC København-træner Ståle Solbakken ikke er enig i.

- Det er jo smag og behag. Jeg er ikke enig i det, men så er det jo godt, at FC Midtjylland har ham, mens vi har vores angribere, siger Solbakken.

- Så er både vi og de tilfredse.

Især Federico Santander har på det seneste ramt formen for FC København. Hans mål mod Sønderjyske var det sjette i de seneste fem superligakampe.

Dermed har han allerede nu scoret flere mål i foråret, end han gjorde i efterårets 21 spillerunder.

- Det er lidt et tilfælde, for han scorede trods alt i Europa i efteråret, siger Solbakken.

- Og så tror jeg statistikken lyver lidt, for jeg roterede en del, så han måske spillede mere i Europa end i ligaen. Det gjorde, at der gik kunstigt længere tid mellem målene i Superligaen.

Santander er FC København-topscorer med 11 mål i Superligaen. Noget efter halter Andrija Pavlovic, hvis mål mod Sønderjyske var sæsonens ligamål nummer fire.

- Jeg fik et hårdt indlæg, så det var ikke så nemt at arbejde med, men jeg fik drejet bolden ind. Det var i top-5 over de bedste mål i min karriere, siger serberen med et smil.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx