Af Ritzau - 30/05-17 22:20

Fransk tennishåb reddet af mørket i French OpenFransk tennishåb reddet af mørket i French Open

Jo-Wilfried Tsonga balancerer på randen af et tidligt exit fra French Open i opgør mod upåagtet argentiner.

Den franske tennisstjerne Jo-Wilfried Tsongas deltagelse i French Open kan blive en kort fornøjelse.

Verdensranglistens nummer 11 var tirsdag aften tæt på et nederlag til den upåagtede argentiner Renzo Olivo, da kampen blev afbrudt klokken 22 på grund af mørkets frembrud over Paris.

Når kampen genoptages onsdag er Tsonga bagud 5-7, 4-6, 7-6 og 4-5 - Olivo kan dermed afgøre affæren ved at vinde det næste parti.

Det var sikkert de færreste, der havde regnet med, at verdens nummer 91 kunne stille noget som helst op mod den tidligere French Open-semifinalist fra 2013 og 2015.

Men storfavoritten Tsonga havde tirsdag aften svært ved at få sine forhåndsslag til at fungere på vanligt niveau, og Renzo Olivo greb sine chancer.

Argentineren var tæt på at afgøre affæren i tredje sæt, men Tsonga holdt liv i comeback-håbet, da tiebreaken endte 8-6 til franskmanden.

I begyndelsen af fjerde sæt kom Renzo Olivo bagud 1-2, men han fik samlet sig og bragte sig i front med 2-5. Da argentineren fik mulighed for at serve sensationen i hus, spillede nerverne ham et puds.

Jo-Wilfried Tsonga fik reduceret til 4-5, og franskmanden har serveretten, når kampen genoptages.

Vinderen af opgøret skal møde briten Kyle Edmund i anden runde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx