Af Ritzau - 22/03-17 10:49; Opdateret: 22/03-17 11:46

Landsret frifinder hovedentreprenør bag metrobyggeri for støjLandsret frifinder hovedentreprenør bag metrobyggeri for støj

I byretten blev Copenhagen Metro Team I/S idømt en bøde på 100.000 for ikke at have overholdt støjgrænser.

Østre Landsret frifinder onsdag hovedentreprenøren bag Københavns metrobyggeri for ikke at have overholdt støjgrænser.

I byretten blev selskabet idømt en bøde på 100.000 kroner.

Landsretten vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de konstaterede støjoverskridelser skyldtes metroselskabets arbejde.

Copenhagen Metro Team I/S var tiltalt for i september 2014 at have overtrådt de tilladte støjgrænser for bygge- og anlægsarbejde på byggepladsen Sønder Boulevard.

I fire tilfælde mente byretten, at selskabet havde generet naboer til byggeriet med støj. Mens selskabet blev frifundet i fem andre forhold.

Det var beboer i 25 boliger omkring byggepladsen, der blev berørt af støjen om natten, fortalte anklager Eva Volfing under sagen i byretten.

De ni tilfælde af støjgener fandt ifølge anklagerne sted om natten og om aftenen. Støjgrænsen er lavere i nattetimerne end i dagtimerne.

Her blev der målt et støjniveau på mellem 10 og 31 decibel over det tilladte niveau, der i de fleste tilfælde var 40 decibel.

Men landsretten mente, at der var stor usikkerhed om forholdene på det tidspunkt, hvor støjmålingerne blev lavet.

Og derfor måtte der stilles "høje beviskrav" til, at overskridelsen af støjgrænserne skyldtes metrobyggeriet.

Det var der ifølge landsretten altså ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, og derfor blev selskabet frifundet.

Det er Københavns Kommune, der havde anmeldt støjen.

Ud over de tilfælde af overtrådte støjgrænser, som selskabet nu er frifundet for, er Copenhagen Metro Team I/S også sigtet for 94 andre overskridelser af det tilladte støjniveau.

De overskridelser stammer både fra Sønder Boulevard-byggepladsen og fra byggepladsen ved Københavns Hovedbanegård. Det er uvist, om der også vil blive rejst tiltale i de sager.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx