Af Ritzau - 05/01-17 13:51

Portugiser skal redde Premier League-bundpropPortugiser skal redde Premier League-bundprop

Marco Silva har senest været i Sporting og Olympiakos. Nu skal han vende de kedelige resultater i Hull.

Det bliver portugiseren Marco Silva, der skal forsøge at redde Premier League-klubben Hull City fra en nedrykning til The Championship.

Klubben meddeler torsdag eftermiddag, at den tidligere cheftræner i Sporting og Olympiakos er ny manager.

Han overtager tjansen fra Mike Phelan, der efter en række dårlige resultater blev fyret tirsdag.

Der venter den unge manager på 39 år en svær opgave med at redde klubben, der ligger sidst i Premier League.

Hull har skrabet 13 point sammen i 20 kampe, og der er tre point og en stor målforskel op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

- Han har et flot cv, og vi mener, at han er en meget spændende ansættelse, som kan redde os fri fra nedrykning, siger klubbens vicedirektør Ehab Allam.

Han fortæller samtidig, at portugiseren får lov til at tage sin egen stab med, og han vil få mulighed for at forstærke truppen i januars transfervindue.

Som spiller havde Marco Silva en karriere i flere mindre portugisiske klubber.

Hans første opgave i spidsen for Hull bliver lørdagens FA Cup-kamp mod Swansea.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx