Af Ritzau - 13/03-17 21:09

Amerikansk politiker roser Geert Wilders i omstridt tweetAmerikansk politiker roser Geert Wilders i omstridt tweet

Wilders siger i tv-duel før parlamentsvalg, at Tyrkiet optrapper krise med hollænderne.

Den amerikanske kongresmedlem Steve King har vakt stor opsigt med omstridte bemærkninger om indvandring og fødselsrater, idet han siger, at "vor civilisation kan ikke genoprettes med "andre babyer".

Udtalelsen fra den republikanske politiker er både blevet fordømt af demokrater og republikanere.

King, som er fra Iowa, roste i et tweet søndag den hollandske nationalist Geert Wilders, som står til at få massiv opbakning ved Hollands parlamentsvalg onsdag.

- Wilders forstår, at kultur og demografi er vor skæbne. Vi kan ikke genoprette vor civilisation med andres babyer, skriver King, som har fået tusindvis af positive tilkendegivelser på sociale medier.

Lederne af det republikanske parti, deriblandt Paul Ryan, lægger stærk afstand til King.

Wilders, som vil "af-islamisere" Holland, håber, at sammenstød mellem tyrkiske og hollandske demonstranter vil styrke hans chancer ved valget onsdag.

Den nuværende premierminister i Holland, Mark Rutte, fra det liberale parti VVD, har siddet på posten siden 2010. Han går efter en tredje valgperiode som regeringsleder.

Under en tv-duel mellem Rutte og mandag aften kom det til en ophidset diskussion om krisen med Tyrkiet, hvor Wilders sagde, at tyrkerne har optrappet krisen meget stærkt.

Han sagde, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har kaldt hollænderne for "fascister og nazister".

Wilders' Frihedsparti har næsten ingen chance for at vinde regeringsmagten, men kan blive det største parti i det splittede politiske landskab.

Forholdet mellem de to lande er blevet forværret efter et mislykket tyrkisk militærkup i juli sidste år. Kritikerne mener, at Erdogan har benyttet kuppet til at rense ud hos politiet, domstolene, hæren og lærere på universiteter.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx