Af Ritzau - 09/04-16 19:14; Opdateret: 09/04-16 20:10

Anklager: Abrini erkender at være manden med hattenAnklager: Abrini erkender at være manden med hatten

Mohamed Abrini har over for belgiske myndigheder erkendt, at han er "manden med hatten" i terrorsag.

Den terrorsigtede Mohamed Abrini har under afhøring fortalt, at han er "manden med hatten", der ses på overvågningsbilleder fra lufthavnen i Bruxelles i forbindelse med selvmordsangrebet 22. marts.

Ingen anholdt under stor politiaktion i Bruxelles - dog er området stadig afspærret
Ingen anholdt under stor politiaktion i Bruxelles - dog er området stadig afspærret

Det siger Belgiens statsanklager ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi konfronterede ham med videobeviser, som vores specialenhed har forberedt, siger en talsmand for anklagerens kontor.

- Han blev nødt til at indrømme, at det var ham, siger talsmanden.

Belgisk anklager: Flere anholdt i Bruxelles-sag
Belgisk anklager: Flere anholdt i Bruxelles-sag

Den 31-årige belgisk-marokkaner var en af seks anholdte under en stor politiaktion i Bruxelles-området fredag.

"Manden med hatten" er en mand iført bøllehat, som på overvågningsbilleder fra Zaventem-lufthavnen i Bruxelles 22. marts går side om side med selvmordsbomberne Ibrahim El Bakraoui og Najim Laachraoui.

Belgisk tv: Paris-mistænkt anholdt
Belgisk tv: Paris-mistænkt anholdt

Mohamed Abrini har været på listen over Europas mest eftersøgte, siden han blev set på et overvågningskamera sammen med Salah Abdeslam, som også er anholdt, to dage inden angrebene i den franske hovedstad sidste år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx