Af Ritzau - 09/05-17 08:12

Avis: Tønders håndboldherrer henter træner på FynAvis: Tønders håndboldherrer henter træner på Fyn

Det er den nuværende Otterup-træner, Torben Sørensen, som TM Tønder vil hente ind som ny cheftræner.

Håndboldklubben TM Tønder vil hente Otterup-træner Torben Sørensen som ny cheftræner fra den kommende sæson. Det skriver Der Nordschleswiger.

43-årige Torben Sørensen har kontrakt med 1. divisionsklubben Otterup frem til sommeren 2018, men avisen fortæller, at Tønder er tæt på at få en aftale i stand.

- Der har været samtaler med TM Tønder, men sagen er den, at jeg også har kontrakt med Otterup i næste sæson, siger Torben Sørensen til Der Nordschleswiger.

Finn Toftegaard, som har det sportslige ansvar sammen med Palle Pors i Otterup, bekræfter, at Tønder har kontaktet fynboerne.

- Der er kommet en forespørgsel, men denne forespørgsel vil vi ikke kommentere her og nu, siger Toftegaard til avisen.

Torben Sørensen har i sin aktive karriere spillet for Tønder. Det skete i sæsonen 2008/2009.

Den nuværende og populære Tønder-træner Claus Lyngsøe stopper efter tre sæsoner i klubben.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx