Af Ritzau - 21/03-17 14:02

Uefa: Højst tre europæiske lande er store nok til VMUefa: Højst tre europæiske lande er store nok til VM

En VM-slutrunde med 48 hold er uoverkommelig at afholde for langt de fleste lande i Europa.

Langt de fleste europæiske lande er for små til at afholde VM i fodbold, efter det fra 2026 udvides til at have deltagelse af 48 hold.

Den melding serverer præsidenten i Det Europæiske Fodboldforbund tirsdag.

Præsidenten, Aleksander Ceferin, mener, at langt de fleste europæiske lande falder på kravet om at kunne stille 12 egnede fodboldstadioner til rådighed.

– Jeg tror, det drejer sig om to, måske tre lande i Europa. Ikke flere, siger Aleksander Ceferin ifølge NTB i forbindelse med et besøg hos Tjekkiets Fodboldforbund.

Han mener dog, at det udvidede VM-format også vil give problemer i store dele af den øvrige verden.

– Ingen i Afrika kan honorere det. Måske Kina, måske USA, og det er det. 48 er et stort tal. Det bliver interessant, siger sloveneren.

Han benyttede også lejligheden til at nedskyde muligheden for fremover at lade EM-slutrunder afvikles i tre eller flere lande samtidig.

I 2020 er en lang række lande gået sammen.

- To nationer, ikke mere. Euro 2020 bliver ingen enkel opgave for Uefa. Det kommer ikke til at ske igen i fremtiden. I hvert fald ikke så længe jeg har jobbet, siger præsidenten ifølge NTB.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx