Af Ritzau - 22/06-17 11:52; Opdateret: 22/06-17 17:03

Politifolk med hunde leder efter 19-årige PetrinePolitifolk med hunde leder efter 19-årige Petrine

Trods en intens eftersøgning er det ikke lykkedes at finde forsvunden gymnasieelev. Politiet beder om hjælp.

Trods flere henvendelser fra offentligheden og en intens eftersøgning, er det torsdag eftermiddag ikke lykkedes at finde en 19-årig gymnasieelev fra Fredericia.

Petrine Rosenlund Stryhn er sidst set med sikkerhed mandag sidst på eftermiddagen.

- Vi har ledt godt og grundigt efter hende, og det fortsætter vi med, siger vicepolitiinspektør Peter Balsgaard fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet har sendt flere hundepatruljer ud for at lede efter den 19-årige.

Desuden er efterforskere i lokalpolitiet ved at tjekke de henvendelser, som borgerne kommer med som reaktion på politiets efterlysning, der blandt andet er blevet udsendt på Twitter.

Men politiet vil stadig gerne have hjælp fra offentligheden.

- Vi leder fortsat og har været ude i områder, hvor folk mener at have set hende, siger Peter Balsgaard.

- Men vi vil stadig meget gerne have henvendelser, hvis man mener at have set hende, så vi ved, hvor vi skal lede, fortsætter vicepolitiinspektøren.

Han understreger, at intet tyder på, at gymnasiepigen skulle være udsat for en forbrydelse eller have gjort skade på sig selv.

Den 19-årige var nedtrykt, da hun mandag forlod gymnasiet i byen. Siden blev hun set i en Rema 1000-forretning på Egeskovvej.

Faren siger ifølge bt.dk, at han er sikker på, at der ikke er sket hende noget.

- Hun har været spejder hele sit liv, så hun kan sagtens klare at overnatte i naturen. Men vi vil bare gerne have hende hjem hurtigst muligt, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx