Af Ritzau - 26/12-16 16:08

Kenneth Zohore snydt for matchvinderrolleKenneth Zohore snydt for matchvinderrolle

Den store angriber bragte Cardiff på sejrskurs et minut før tid, men blev alligevel ikke matchvinder.

Kenneth Zohore lignede en matchvinder, da han et minut før tid bragte Cardiff foran 2-1 i udekampen mod Brentford mandag.

Men den store angriber og hans holdkammerater i den næstbedste engelske fodboldrække fik ikke lov at juble til bunds.

Et minut inde i overtiden udlignede hjemmeholdets Sullay Kaikai nemlig til slutresultatet 2-2.

Kaikai havde forinden scoret til 1-1 i det 83. minut.

Cardiff kom foran 1-0 i første halvleg på et straffespark, som Brentfords danske Andreas Bjelland begik.

Også Lasse Vibe var i aktion for hjemmeholdet, som har den tidligere Brøndby-cheftræner Thomas Frank som assistent.

Både Brentford og Cardiff ligger i den nedre halvdel af Championship.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx