Af Ritzau - 11/03-17 23:09

Piotr Wozniacki glæder sig over solid åbningssejrPiotr Wozniacki glæder sig over solid åbningssejr

Caroline Wozniackis far og træner glæder sig over kontrollen i sejren over Magda Linette i Indian Wells.

Piotr Wozniacki udtrykker tilfredshed, efter datterens sikre åbningssejr i tennisturneringen i Indian Wells.

Her vandt Caroline Wozniacki med 6-3, 6-0 over Magda Linette, som hun og træneren også kender godt fra træningsbanerne.

Danskerens spil var ikke pletfrit, og der er stadig lidt rust at banke af efter en kamppause, men det lægger Piotr Wozniacki ikke noget i.

- Generelt kontrollerede hun jo kampen fra start til slut, så jeg er godt tilfreds, siger han til Ekstra Bladet.

Magda Linette havde slået sig i anden runde via to kampe i kvalifikationen og en i hovedturneringen.

- Caroline har spillet bedre, men Linette havde allerede spillet tre kampe her på banerne, og de to kender hinanden så godt.

- Men det var fint med de høje bolde med masser af spin, for det er effektivt på disse baner, siger Piotr Wozniacki.

Hans datters førsteserv faldt i niveau efter en god start. Den blev bedre igen, men nåede ikke svimlende højder.

Det er der en grund til.

- Jeg tror, at Caroline prøvede lidt forskelligt med førsteserven. Og hun havde et fint kick i andenserven, fordi hun vidste, at Linette ville prøve at presse hende på returneringerne. Det var helt okay, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx