Af Ritzau - 15/01-17 17:43; Opdateret: 15/01-17 18:04

Kvinde finder hårdt såret mand i fritidshus - ramt af skudKvinde finder hårdt såret mand i fritidshus - ramt af skud

En 42-årig mand blev søndag middag fundet såret af skud i et sommerhusområde i Nordvestsjælland.

En hårdt såret mand er søndag blevet fundet i et fritidshus ved Sejerøbugten i Nordvestsjælland.

Den 42-årige mand er blevet ramt af skud. Hans tilstand er kritisk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var en kvinde, der omkring klokken 12.35 havde fundet den kvæstede mand i fritidshuset på Pilebakken i sommerhusområdet Veddinge Bakker nord for Asnæs.

- Politiet har dagen igennem arbejdet på stedet med sporsikring, afhøringer m.v. Motivet til drabsforsøget kendes ikke i øjeblikket, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet søndag ikke at give flere oplysninger om sagen til offentligheden.

- Vi melder ud igen, når der dukker yderligere op, lyder det i pressemeddelelsen.

Dog understreger ordensmagten, at man gerne vil høre fra vidner, der har hørt eller set noget i nærheden af gerningsstedet lørdag eller søndag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx