Af Ritzau - 21/05-17 22:00

Mand får sprængt hånden af - også datter kan være skadetMand får sprængt hånden af - også datter kan være skadet

En syvårig pige så angiveligt til, da hendes far søndag aften mistede alle sine fingre.

En 34-årig mand har mistet størstedelen af sin hånd, da han søndag aften ville affyre et kanonslag ved sit hjem i Albertslund.

- Han har mistet samtlige fem fingre, siger vagtchef Brian Munck fra Københavns Vestegns Politi.

Også mandens syvårige datter var til stede, da ulykken skete.

- Hun klager over, at det piber i hele hovedet på hende, så hun er selvfølgelig også kørt til undersøgelse, siger vagtchefen.

Politiet har søndag aften endnu ikke talt med manden. Derfor er de nærmere omstændigheder endnu ikke klarlagt.

- Vi antager, at han er lagt i koma. Derfor ved jeg ikke, hvordan kanonslaget er blevet antændt, siger Brian Munck.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 20.37.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx