Af Ritzau - 03/07-17 02:04

Ti personer er omkommet i to flystyrt i USATi personer er omkommet i to flystyrt i USA

To mindre fly styrtede lørdag ned i USA. Mindst ti personer er omkommet, oplyser myndighederne.

To fatale ulykker med mindre fly har kostet mindst ti personer livet i USA. Begge hændelser fandt sted lørdag.

I delstaten Georgia omkom mindst fire personer, da et tomotorers Piper-fly lørdag eftermiddag lokal tid af endnu ukendte årsager styrtede ned nær Chatsworth. Det oplyser de lokale myndigheder ifølge Reuters.

Byen ligger cirka 120 kilometer nord for Atlanta.

Ligeledes lørdag eftermiddag styrtede et mindre fly i et sumpet skovområde i den nordlige del af Wisconsin, skriver Reuters og AP.

Samtlige seks personer om bord er omkommet, oplyser Gabe Lind fra sheriffens kontor i Price County.

Havarieksperter fra USA's nationale transportsikkerhedsråd, NTSB, er sendt til nedstyrtningsstedet, oplyser talsmand Eric Weiss fra NTSB.

Forud for ulykken diskuterede piloten på flyet, et Cessna 421, et "lokalt vejrfænomen" med flykontrollen, oplyser talsmanden. Passagererne var på vej fra Chicago til Canada på fisketur.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde fundet død i rækkehus
bt.dk
Politi finder bil væltet på motorvej...
bt.dk
Sidste skoledag på gymnasium aflyst...
bt.dk
Nu rammer den nye Stars-film...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx