Af Ritzau - 23/03-17 20:56

Verdens bedste sænker Fortuna HjørringVerdens bedste sænker Fortuna Hjørring

Carli Lloyd scorede det enlige mål, da Fortuna Hjørring tabte den første kvartfinale mod Manchester City.

Fortuna Hjørring fik torsdag et skidt udgangspunkt for videre avancement i Champions League i kvindefodbold.

På hjemmebane tabte danmarksmesteren nemlig 0-1 i det første af to opgør i kvartfinalen mod Manchester City.

Verdens bedste kvindelige fodboldspiller, Carli Lloyd, udgjorde den målmæssige forskel på de to hold i en kamp, som Fortuna Hjørring kunne have tabt med flere mål.

Efter 35 minutter i første halvleg viste amerikaneren sine kvaliteter, da hun umarkeret headede et indlæg sikkert i nettet.

Carli Lloyd er kåret til verdens bedste kvindelige spiller to år i træk.

Det er hun den første til at præstere, siden navnkundige Martas stime med fem på stribe stoppede i 2010.

Manchester City hentede hende til klubben i vinterpausen.

Manchester City sendte i ottendedelsfinalerne Brøndby ud af turneringen med en samlet målscore på 2-1.

De øvrige hold i kvartfinalerne er Bayern München, Paris Saint-Germain, FC Rosengård, FC Barcelona, Wolfsburg og Lyon.

Fortuna Hjørring spiller returopgør mod Manchester City på Academy Stadium på torsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx