Af Ritzau - 28/12-16 14:47

Aarhus Universitet siger nej tak til døde kroppeAarhus Universitet siger nej tak til døde kroppe

Aarhus Universitet må udvide for at få plads til de mange døde kroppe, der bliver doneret til universitetet.

Mange ønsker, at deres døde krop skal doneres til forskning på Aarhus Universitet. Så mange at der nu er indført et midlertidig stop for registrering af nye donorer. Det skriver DR Østjylland.

Faciliteterne i kælderen på Institut for Biomedicin skal udvides og renoveres for at efterkomme den store efterspørgsel, siger professor Annemarie Brüel.

- I 2016 har vi fået mange flere donationer, end vi plejer. Der er flere, der ønsker at registrere sig, og jeg tænker, at man måske gerne vil gøre noget, så man også kan være til gavn, efter man er død, siger hun til DR Østjylland.

De mange donationer giver ideelle vilkår for undervisningen på Institut for Biomedicin, hvor både kommende og nuværende læger bliver uddannet.

- Vi er meget taknemmelige for, at vi modtager så mange afdøde. Det har nemlig stor betydning for den undervisning, vi har af medicinstuderende og også undervisningen af færdige læger, lyder det fra Annemarie Brüel.

Aarhus Universitet har valgt at stoppe for nye registreringer, så dem, der allerede er tilmeldt, kan få deres sidste ønske opfyldt.

- Vi vil jo meget nødigt stå i en situation, hvor vi er nødt til at sige, at vi simpelthen ikke har fysisk kapacitet til at modtage en afdød. Det ville være meget uheldigt, siger professoren til DR Østjylland.

Annemarie Brüel forventer, at Aarhus Universitet åbner for donorregistrering igen omkring 1. marts 2017.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx