Af Ritzau - 09/05-17 02:16

Theresa Mays parti står til jordskredssejr forud for valgTheresa Mays parti står til jordskredssejr forud for valg

Med en måned til parlamentsvalget i Storbritannien har De Konservative et forspring på 17 procentpoint.

Storbritanniens regeringsparti, De Konservative, står til en solid sejr med kun en måned til det kommende parlamentsvalg 8. juni.

En målingsmåling fra instituttet Survation viser således tirsdag, at Theresa Mays parti har opbakning fra 47 procent af vælgerne.

Til sammenligning står oppositionspartiet Labour blot til 30 procent af stemmerne.

Midterpartiet De Liberale Demokrater står til syv procent af stemmerne, mens det EU-kritiske Ukip blot har opbakning fra fire procent af vælgerne ifølge Survations måling.

Opbakningen til Ukip er dermed styrtdykket i forhold til valget i 2015, hvor partiet med Nigel Farage i spidsen fik 13 procent af stemmerne.

Siden Ukip var bannerfører i kampagnen for at melde Storbritannien ud af EU-fællesskabet i 2016 er opbakningen til partiet forsvundet som dug for solen.

Det er sket samtidig med, at premierminister Theresa May, har forpligtet sig til forhandlingerne om betingelserne for den endelige udmeldelse.

Målingen kommer mindre end en uge, efter at Ukip oplevede et kollaps ved lokalvalget i Storbritannien torsdag.

Målingen viser, at 54 procent af Ukips tidligere vælgere nu vil sætte deres stemme ved De Konservative.

Survations måling er baseret på besvarelser fra 1005 personer mellem 5. og 6. maj.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx