Af Ritzau - 01/06-17 17:30

Mortérangreb sårer flere franske soldater i FN-lejr i MaliMortérangreb sårer flere franske soldater i FN-lejr i Mali

En fransk soldat er alvorligt såret efter angreb på FN's Minusma-base ved byen Timbuktu.

Adskillige franske soldater er såret i et mortérangreb mod en FN-lejr i Mali. Det oplyser det franske militær.

En af soldaterne er alvorligt såret under angrebet på den fredsbevarende FN-missions lejr i Timbuktu, der ligger i den nordlige del af det afrikanske land.

- I dette angreb blev adskillige franske soldater såret, skriver militæret i en meddelelse.

Frankrig har nær FN-basen i Timbuktu også en national kontraterroristisk styrke.

Franske soldater kom til det nordlige Mali i 2013. Formålet var at nedkæmpe militante, som havde forbindelse til al-Qaeda. Året forinden havde islamisterne erobret det nordlige Mali.

Siden er flere end 4500 franske soldater sendt til landet, hvor de bekæmper militante islamister.

Den franske tilstedeværelse i landet lagde grunden for FN's fredsbevarende mission Minusma.

Den danske generalmajor Michael Lollesgaard har tidligere været leder af Minusma.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx