Af Ritzau - 15/12-16 16:05

Mercedes: Ingen Rosberg-afløser før 2017Mercedes: Ingen Rosberg-afløser før 2017

Mercedes-teamet lukker ned for resten af 2016, og Nico Rosbergs erstatning bliver ikke kendt før efter nytår.

Formel 1-teamet Mercedes sætter ikke navn på Nico Rosbergs afløser på denne side af nytår.

Det oplyser teamet torsdag.

- Der kommer ingen offentliggørelser fra os før efter nytår, og der er ikke planlagt noget fra nu, og indtil vi kommer tilbage på arbejde 3. januar, siger Mercedes-holdets kommunikationschef, Bradley Lord, ifølge AFP.

Det tyske team, der har været dominerende i den hurtige sport i de senere år, er på jagt efter en mand, der kan erstatte verdensmester Nico Rosberg.

Rosberg indstillede overraskende sin Formel 1-karriere i begyndelsen af december, og siden er der blevet spekuleret flittigt i navnet på hans afløser.

Varmeste navn er lige nu finnen Valtteri Bottas fra Williams-teamet. Ifølge det franske sportsmedie L'Equipe er Williams i øjeblikket ved at overtale brasilianeren Felipe Massa til alligevel at fortsætte i Formel 1.

Massa stoppede ellers karrieren efter den netop afsluttede sæson, men Williams håber, at han er klar til en sæson mere.

Dermed ville Massa kunne tage det sæde, som Bottas forlader for at rykke videre til Mercedes, lyder konklusionen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Billede går verden rundt: Ærkefan...
bt.dk
Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Supermarked røvet: Gerningsmanden...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx