Af Ritzau - 08/05-17 12:12; Opdateret: 08/05-17 12:42

Macron indsættes som fransk præsident søndagMacron indsættes som fransk præsident søndag

Frankrigs afgående præsident bekræfter, at indsættelsen af Emmanuel Macron vil finde sted 14. maj.

Frankrigs præsident, François Hollande, meddeler, at Emmanuel Macron vil blive indsat som præsident søndag.

- Den afgående præsident bekræfter, at indsættelsen af Emmanuel Macron vil finde sted 14. maj, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hollande gav meddelelsen om, at den 39-årige Macron fra bevægelsen En Marche! vil blive indsat ved en ceremoni i Élysée-palæet ì forbindelse med en højtidelighed ved Triumfbuen tirsdag. Her markerede Frankrig slutningen på den tyske besættelse i 1945.

Ved ceremonien i Élysée-palæet vil den afgående præsident videregive koderne til Frankrigs atomvåben.

Den nye præsident ventes hurtigt at udnævne en premierminister, som vil danne en regering. Senere på måneden ventes Macron for første gang at tage kontakt til udenlandske statsoverhoveder.

Macron vandt anden runde af det franske præsidentvalg med 66,1 procent af stemmerne mod 33,9 procent til hans modstander, Marine Le Pen, fra Front National. Det viser det endelige valgresultat ifølge nyhedsbureauet AFP.

Emmanuel Macron fik 20.753.797 stemmer mod 10.644.118 til Marine Le Pen, oplyser Indenrigsministeriet.

25,44 procent af vælgerne undlod at stemme.

Ifølge Indenrigsministeriet var der et rekordhøjt antal af blanke og ugyldige stemmer - omkring ni procent af de afgivne stemmer.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx